Mogens Brolin var i studiet, kaffen var brygget, og hyggen, som altid, var også klar. Vi snakkede om gaming, og hvorledes vi skal se på dette kæmpe fænomen, for husk på, at 96% af alle drenge mellem 13 og 19 år gamer nu om dage.
Ledetråden var, “if you can’t beat them, join them.” Altså at vi skal forsøge at påvirke denne trend i en positiv retning, hvilket Mogens netop gør i kraft af sin position som formand og stifter af foreningen Furesø eSport. Børnene lærer at forbinde fysisk kontakt med gaming, så det bedste fra begge verdener mødes.
Vi kom også ind på den spændende og vigtige tanke om de 7 K’er fra bogen HOMO FUTURA af Camilla Mehlsen: Hvad kan de lære ved gaming, og hvad kan de ikke lære? Med Mogens egne ord, “børnene skal lære det, som robotterne har sværest ved at erstatte i fremtiden.”
God fornøjelse!